Så mange er nået:
598 elever har siden september besøgt Fredens Hus og deltaget i en dialogworkshop her og flere end 400 elever har været en del af workshops gennemført ude på skoler i og omkring Aarhus
Parallelt er der i samarbejde med Ungdomsskolen for de 18-25 årige blevet uddannet 18 dialogpiloter gennem et aftenskoleforløb af 2 måneders varighed.
I samarbejde med VIA er der integreret en dialog- pilotuddannelse i 3K-uddannelsen (Kristendom, kultur og kommunikation), hvor der nu er 15 studerende, som har gennemført forløbet.
Dialogpiloterne udgør en grundstamme af fri- villige i Fredens Hus, hvor de påtager sig, to og to, at facilitere dialogworkshops i Gellerup og på skolerne. Dialogpiloterne tilbydes netværksakti- viteter og efteruddannelse hos Fredens Hus og er vigtige ressourcepersoner i forhold til at kunne imødekomme efterspørgslen på faciliterede dia- logworkshops.
Lærerne kan vælge at lade dialogworkshoppen være en del af et længere tematisk forløb, som læ- reren selv kan forestå. Vi udvikler understøtten- de lærermaterialer med såvel baggrundstekster som dialogiske øvelser sammensat i temaer, der er relateret til læseplanerne i de forskellige fag i udskolingen. Materialet stilles frit tilrådighed i den ressourcebank, som ligger frit tilgængelig på Fredens Hus’ hjemmeside.