Kuanja boede ved Kap Farvel, han var gammel nu og kom sjældent længere end op på taget af sin jordhytte for at slikke sol. Kort før sin død fortalte Kuanja om sin første jul.Kuanja var opvokset på Østgrønland. Som stor dreng var han med på en rejse tilVestgrønland. Mange blev syge på rejsen, og de, der ikke kunne klare sig selv, blev lige somder hjemme forladt i ensomhed for at dø. ”Nær handelsstationen blev også jeg syg”,fortalte Kuanja. ”Jeg gemte mig for ikke at blive sat ud i ensomhed. Da jeg vå gnede, lå jeg ien varm seng. En gammel kone plejede mig. Jeg kaldte hende snart Lille Bedstemor. Jegvar forundret over alt det gode denne fremmede gjorde for mig. Mine egne ville blot sættemig ud for at dø.
Der bredte sig en forventning og glæde på bopladsen, efterhånden som vi nærmede os Mørkets midte med misfangst og streng vinter. Også det undrede jeg mig meget over, og de talte om lys, fest og gaver. Jeg hørte ordet JUL for første gang. Jeg måtte spørge, og Lille Bedstemor fortalte om Jesu fødselsdag og om Jesus som hele verdens frelser. Det forstod jeg ikke, hun havde jo reddet mig. Jeg blev rask, og juleaften kom. Efterhånden forstod jeg mere og mere af, hvad der blev sunget og sagt. Og jeg blev klar over juleglædens hemmelighed. Jeg forstod, at Jesusbarnets fødsel betød, at der var oprettet et kærlighedens fællesskab mellem mennesker, og at der også var plads til mig i dette fællesskab!”
Læs mere i december udgaven af YMI news...