”Tænd et Lys i Mørke” – En Aften med Lys, Fred og Medmenneskelighed

Af: Poul E. Petersen

Nibe Y’s Mens Club, i samarbejde med Nibe Handelsstand og Nibe Festival, afholdt på årets korteste dag en ny og meningsfuld begivenhed kaldet ”Tænd et Lys i Mørke”.

Dette initiativ har været under forberedelse i næsten et år med håbet om at skabe en landsdækkende begivenhed, hvor Y’s Men’s Clubs fra hele landet kunne deltage samtidig og med fælles formål. Arrangementet har til formål at fremme fred, frihed og retfærdighed i verden.

Vejret svigtede...
Selvom vejret desværre viste sig fra sin uheldige side, hvilket gjorde det umuligt at holde liv i de tændte fakler, blev arrangementet stadig en succes med et flot fremmøde, der viste stor opbakning til klubbens initiativ.
Efter den udendørs ceremoni blev deltagerne inviteret ind i det smukke lokale STØBERIET, hvor de kunne nyde gløgg og æbleskiver.
Den musikalske underholdning blev leveret af vokalensemblet SOTTO VOCE fra Aalborg, som gav deres optræden som en gestus til arrangementet.

Læs hele artiklen...

Tilbage til nyhedslisten