Mødet var offentlig og der var en stor tilslutning til hans foredrag om MENNESKESYN PÅ SPIL.
I foredraget fortæller Christian Borrisholt Steen om sine seks år som medlem af Det Etiske Råd, herunder om, hvordan hans kristne livs- og menneskesyn gav ham styrke og inspiration til arbejdet i rådet.
Undervejs fortalte han også om nogle af de mange dilemmaer, han som rådsmedlem måtte forholde sig til – ikke mindst i forbindelse med rådets stillingtagen til en række vigtige spørgsmål om organdonation, aktiv dødshjælp, juridisk kønsskifte, nudging og meget, meget mere.
Hans virke i Det Etiske Råd har været præget af en stærk tro på, at etik ikke kun skal være teoretisk, men også praktisk anvendelig. Steen har arbejdet for at gøre etiske overvejelser tilgængelige for offentligheden og beslutningstagere, hvilket har skabt en større bevidsthed om de etiske dilemmaer, som mange står overfor i hverdagen.
Steens tilgang til etik er holistisk; han inddrager forskellige perspektiver og fagligheder for at sikre, at rådet træffer informerede beslutninger. Han har desuden været en fortaler for åben dialog og debat, hvilket har styrket rådet som en platform for samfundets stemmer.
Steens engagement og dedikation til etik gjorde ham til en uundgåelig figur i Det Etiske Råd, hvor hans stemme og perspektiv fortsat vil spille en vigtig rolle i fremtidens etiske diskussioner. Hans arbejde inspirerer både nuværende og kommende generationer til at tænke kritisk og ansvarligt om de valg, vi træffer som samfund.
Christian Borrisholt Steens foredrag om "Menneskesyn på spil" fokuserede på, hvordan vores opfattelse af mennesket påvirker beslutninger og handlinger i forskellige sammenhænge, herunder i politik, sundhed og teknologi. I foredraget belyste han, hvordan forskellige menneskesyn – fra det individualistiske til det kollektivistiske – kan forme vores etiske overvejelser og værdier.
Et centralt tema i hans præsentation er, hvordan menneskesyn kan have indflydelse på, hvordan vi behandler hinanden, især i sårbare situationer. Steen argumenterer for, at en nuanceret forståelse af mennesket som et komplekst væsen er afgørende for at træffe etiske valg, der respekterer menneskelig værdighed og integritet.
I foredraget kom Steen også ind på det verserende spørgsmål om stillingtagen til aktiv dødshjælp.
Med hans erfaring i arbejdet fra hospice er Steen dog også bekymret for, at en legalisering af aktiv dødshjælp kan føre til misbrug og krænkelse af sårbare menneskers rettigheder. Han peger på, at der er risiko for, at mennesker kan føle sig presset til at vælge dødshjælp, f.eks. af hensyn til familie eller af økonomiske årsager.
Steen understreger derfor, at hvis aktiv dødshjælp skal tillades, skal det ske under meget stærke procedurer og kontroller, der sikrer, at beslutningen er reelt frivillig og informeret. Han mener ikke, at aktiv dødshjælp er den rigtige vej at gå og foreslår i stedet, at palliativ behandling og omsorg for døende bør styrkes yderligere, så mennesker ikke føler, at dødshjælp er deres eneste udvej.
Overordnet set afspejler Steens synspunkt en afvejning mellem hensynet til individuel selvbestemmelse og behovet for at beskytte sårbare mennesker. Han opfordrer til en dybdegående og nuanceret debat, hvor alle perspektiver inddrages, før der tages stilling til dette etisk komplekse spørgsmål. Foredraget opfordrer til refleksion over vores egne holdninger og værdier, og hvordan disse kan påvirke vores handlinger i en verden, hvor menneskesyn er under konstant forandring. Steen afslutter med en opfordring til at skabe en dialog om disse emner i samfundet, så vi kan navigere de etiske udfordringer, vi står overfor i fremtiden.