Om Lasse kan man sige, at han levede op til Y´s Men´s Bevægelsens Motto: At vedkende sig den pligt der følger med enhver ret. Han undslog sig ikke når han blev opfordret til nye opgaver og dem var der mange af i tidens løb.
Af job for Y´s Men´s Bevægelsen kan nævnes: DG 1984-85, RLM 1988-89, RD 1990-91, AP 1995-96, ICM 1994-97 og International Præsident 2007-08 og derudover forskellige tjenesteleder job. Jobbet som IP krævede mange rejser overalt i verden og de rejser påtog han sig gerne.
Et område der betød meget for Lasse var oprettelse af nye klubber og medlemshvervning og her kan nævnes at han sammen med en god ven Poul V. Thomsen fra Kjellerup YMC blev betroet en ny opgave, gående på, at de skulle undersøge om der var muligheder for at føre Y´s Men´s bevægelsen tilbage til det tidligere Østeuropa. De påtog sig opgaven med at starte nye klubber i de lande, nu kendt under forkortelsen CEE for at undersøge om der var muligheder for at oprette nye klubber. Kontakter blev ofte skabt gennem KFUM for på den måde at undersøge hvor der var grobund for nye Y´s Men´s Klubber.
I rigtig mange år pakkede både Lasse og Poul deres biler to gange om året og drog til de nye klubber og nu var deres familier med både forår og efterår. Den opgave påtog de sig og det blev i 1991 starten til CEE.
Lasse var ikke af store ord, men var kendt som den stille og rolige, men med sine meninger. Lasse tog gerne del i træning af kommende ledere både nationalt og Internationalt.
I sommerferien var Birgit og Lasse i mange år med på ”ferie med Indhold” på Hvide klit.
I 2020 modtog Lasse en anerkendelse for “FOR LONG SERVICE AND LEDERSHIP AWARD”.
Lasse havde den store sorg at han i 2006 kort tid før sin tiltrædelse som International Præsident mistede sin kære Birgit.
Lasse efterlader sig 2 børn, svigerbørn og 5 børnebørn.
Æret være Lasse Bergstedt minde.
For regionsledelsen
Arne Braüner