Siden februar har den gamle danske DSB-færge, der nu sejler under navnet Africa Mercy, været på værft i Durban, Sydafrika, til gennemgribende modernisering. Et projekt, som Y’s Men i år samler ind til, og som heldigvis forløbet planmæssigt. I juni/juli var skibet i tørdok for at få en tiltrængt omgang maling. I begyndelsen af august blev spisesalen og kabyssen moderniseret, og den 20. august kunne man endelig servere mad igen til vores frivillige og ansatte. I september blev der trukket nye kabler i skibet, mens oktober og november er sat af til at få installeret alt det nye hospitalsudstyr. Planen er, at hele moderniseringen vil være afsluttet i februar 2024, hvorefter Africa Mercy tager på feltmission til Madagaskar.
I løbet af de 10 måneder, skibet vil ligge ved kaj i Madagaskars største havn i Toamasina, vil Mercy Ships i samarbejde med sundhedsministeriet udføre over 1.150 specialiserede operationer uden omkostninger for hverken landet eller patienterne samt tilbyde målrettet uddannelse til sundhedsprofessionelle.
Hent artiklen..
Kom med ombord på Africa Mercy sammen med Brenda van Straten, generalsekretær for Mercy Ships Sydafrika og oplev den gennemgribende modernisering af hospitalsskibet