Den årlige kunstudstilling blev holdt med 59 udstillende kunstnere fra hele landet den 21. og 22. september. Alle klubbens 30 medlemmer deltog og var aktive med opstilling af stande, servicering af kunstnere, modtagelse af 1200 besøgende og drift af en attraktiv cafe.
En gruppe frivillige hjælpere var også med, og to FDF kredse stillede med et hold til hjælp med opstilling og nedtagning af stande mm. Store opgaver, som blev overkommelige, fordi vi var mange om det og fordi vi hyggede os med det og havde det sjovt sammen.
For klubben er det en aktivitet, der spreder sig over hele året med forberedelse og opfølgning, og en aktivitet, som skaber et godt fællesskab og et stærkt sammenhold. Samtidigt skabes der synlighed om klubben og dens arbejde og masser af kontakter, herunder bl.a. til potentielle nye medlemmer. På den måde havde kunsten den dag mange roller, og udstillingen skæpper godt i klubbens kasse, som nu skal videregives til mange velgørende projekter, lokalt og globalt.
I år lykkedes det at få Nordjyske til at sende en journalist, der skrev en artikel om udstillingen.
se artiklen fra - Lige Her NU - Aalborg ...
gå til side 34