Der er 12 klubber i Dist. Nordjylland heraf var 11 repræsenteret hvilket gav 52 fremmødte. Stor tak til alle fremmødte.
Til at inspirere de fremmødte var John Skovhus Nielsen, Søren Dolmer, Henrik Mortensen og Karsten Konradsen fra regionens tre udvalg, Inspirationsudvalget, Klubbernes fortsatte udvikling og Udvikling af nye klubber inviteret.
Det var tre meget inspirerende oplæg der efterfølgende gav en god debat. Det er tydeligt at Y´s Men´s klubber er meget forskellige. Det er også tydeligt at der er vidt forskellige ønsker om forandring / udvikling. Det er vigtigt at vi tør tage diskussionen i klubberne og sætte mål for fremtiden. En proces som Hammer Y´s Men´s klub fortalte om, som blandt meget andet har medført klubaftener som er åbne for gæster.
Der blev lyttet meget intens til udvalgenes fortællinger om hvordan nye klubber gerne vil organisere sig. Der blev fortalt, at et potentielt nyt medlem, som blev præsenteret for klubbens organisation sagde: JEG ER PÅ FORHÅND HEL TRÆT. De mange forkortelser og titler virker overvældende. Nyttig og måske overraskende var også fortællingen om hvor vidde rammer den enkelte klub har til at organisere sig. Hvilket også Hammer klubben havde draget nytte af.
Der var også en god meningsudveksling om Y´s Men´s organisationen som helhed. Her blev forskellene tydelige. Nogle mente at betegnelserne som præsident og skatmester var gammeldags og amerikaniserede. Andre ville gerne beholde dem. Regionskonferencerne er for nogle der, hvor vi mærker det store fællesskab, andre mente de var forældede og kedelige.
Der blevet givet udtryk for at det var godt at få inspiration fra udvalgene, Stor tak til dem, men også den efterfølgende meningsudveksling om, hvordan vi også i fremtiden kan finde Y´s Men´s klubber i Danmark.