Indvielse af Drengehuset på Trinity School.
Regionsprojektet 2018-19
Af Birthe Kragh Sørensen, RD 2018-19
Nu er det mandag, 1. skoledag efter sommerferien, og den dag vi er kommet for at opleve.
Endelig skal vi besøge skolen, Trinity School. Vi bliver hentet klokken 8.45 af skolebussen, efter den var færdig med sine skoleture. Det havde regnet næsten hele dagen i går (det er ellers tørtid), og det regner også lidt her til morgen, de fleste afrikanere, vi møder på vores vej ud til skolen, er i dynefrakker, huer og vanter, vi er i sommertøj…. og nyder temperaturen på ca. 20-21 grader.
På skolen bliver vi modtaget af Lea, Josephat og Lena, samt skolelederen og bliver ledsaget hen på lærerværelset, hvor vi højtideligt skulle skrives ind i Visitor book.
Da vi kommer ud igen, er det holdt op med at regne, og vi går ned til det nybyggede drengehus, hvor en hel del drenge glæder sig til at komme til at bo. Vi gå ned mellem de 2 pigehuse, til drengehuset, der ligger vinkelret på de øvrige beboelseshuse, på den højtliggende grund, bagved skråner arealet med køkkenhaven og den nye vaniljeplantage på skrænten ned mod vandpumpen og gartnerens bolig.
Der var hængt banner op med Y’s Men’s logo, og bundet en snor over indgangsdøren. Lena bragte en saks pyntet fint med bånd og snore og jeg klippede snoren over til afrikansk jubel og trillelyde. Derefter blev jeg vist rundt af Josephat, med alle lærere og børn i en lang hale efter. Josephat fortalte om problemerne ved at få arbejderne til at indrette sig efter vejret, og at havde brugt mig til at presse dem, for jeg kom og så skulle det hele være færdigt.
I den ene ende af huset er der et vaskerum, med en række håndvaske, 6 toiletter (pedaltoiletter som bruges dernede), og et bruserum med flere brusere, en afdeling med et rum til hver af de to ”Matrones”, der er tilknyttet huset, med et separat bad og toilet til dem. Alt i alt et fint hus efter afrikanske forhold.
Jeg blev også forevist alle de tekniske installationer, som septiktanke og vandtanke m.v.
En af årsagerne til det fine resultat tilskrives, at de ikke er over 50 børn i klasserne, og at de bliver bespist på skolen, de får formiddags the med bolle og middagsmad. Dette kan holdes op mod regeringsskolerne med over 100 børn i klasserne og ingen forplejning. Her er der også meget engagerede lærere, der bliver valgt ud, ikke kun efter hvor dygtige de er, men også efter deres sociale kompetencer, hvor det er børnene, der er i centrum.
Klokken 12 var der i spisesalen taler af skolelederen, Josephat, Biskop Samson Mushemba og undertegnede, optræden af elever, de sang og dansede, det var vældig morsomt at høre og se, nogle af sanglegene udført af de små klasser var med fagter, så vi kunne godt se meningen med dem.
Det hele sluttede af med at lærerne dansede afrikansk dans til lyden af trommer. Derefter var der festmiddag til alle, både børn og voksne og gæster.
Det var Mushemba Foundation/ Danmark’s støttekreds, havde arrangeret en tur til Trinity school, og Mushemba Foundations sociale støtteprojekt for familier og børn i Bukobaområdet, hvor der er en del børn der får betalt deres skolepenge gennem et sponsorprogram. Deltagerne på turen var, 7 personer der havde sponsorbørn, og 2 personer som repræsenterede Y’s Men International Region Danmark, regionsleder Birthe Kragh Sørensen og hendes mand Svend Sørensen. Turen var tilrettelagt af Lea og Josephat Mushemba, og Lena Mushemba.
Josephat er leder af hele organisationen, Lea, hans kone, er leder af den Danske afdeling og Lena er leder af det sociale projekt ud fra Trinity skolen, samt regnskabsfører for organisationen i Tanzania, og for Trinity skolen.
De første 5 dage, har vi oplevet Byen Bukoba, set flere kirkecentre, været på fotosafari i en mindre nationalpark, besøgt nogle af sponsor børnene, der går på Trinity skolen, hjemme i landsbyerne hvor de bor, sammen med de personer der var med i rejsegruppen, der sponsorere deres skolegang. Søndag var vi til gudstjeneste i en lokal kirke, det er til en fortælling helt for sig selv. Turen afsluttede med indvielsen af ”drengehuset”, et par arbejdsdage på Trinityskolen, og lidt lokale seværdigheder.