Hvert år donerer Horsens Y`s Men penge til lokalt ungdomsarbejde.
I år havde vi besluttet at bruge penge på at forskønne byen og til give en præmie for hvert træ som bliver plantet af spejdere og FDF er. Selve udvælgelsen, placeringen og størrelsen på træerne sker i et samarbejde mellem Horsens Kommune og Horsens Y`s Men.
Vi håber herved, at vi er med til fortsat at forvandle den gamle losseplads til et rekreativt område. Det nye grønne bakkelandskab midt i byen giver plads til masser af aktiviteter og udfoldelse.
Med plantning af træer udvikles Bakkelunden yderligere til et område, hvor der er fokus på at øge den bynære biodiversitet ved at skabe nye levesteder til insekter, fugle og andre smådyr. Arrangementet fandt sted lørdag den 7. maj
Til igangsætning af plantninger var byens Borgmester Peter Sørensen inviteret til tale ved begivenheden.
Horsens Y`s Men`s Club har været en del af byens forenings- og klubliv i 67 år. En Y`s Men`s Club er et fællesskab der er baseret på en kristen livsopfattelse og som skabes på tværs af den enkeltes sociale og faglige forhold. Klubben bidrager med støtte til såvel lokale, nationale og internationale opgaver. Midlerne skaffes ved at klubben påtager sig aktiviteter der giver et økonomisk afkast. Kombinationen af lokal forankring og international udbredelse sikrer, at Y`s Mens klubberne gør en forskel både lokalt og globalt. I Horsens Kommune er der 4 Y`s Mens klubber.
Karl Haubjerg