Moldavien blev i 1991 et selvstændigt land, efter at have været en del af Sovjetunionen. Men stort set samtidigt, endda lidt før, proklamerede den østlige del af landet, området øst for floden Nistru eller Dniester sig som et selvstændigt område. Det lille område kalder sig Transnistrien og er lidt større en Fyn. Fyn er på ca. 3000 km2, Transnistrien er på ca. 4000 km2 med egne transnistiske rubler og eget flag med hammer og segl. Området vil gerne være en del af Rusland, og der er stationeret russiske soldater i området.
Akkurat som Ukraine har Moldavien et område mod øst med over en halv million indbyggere, der ønsker at blive en del af Rusland. Et område der udgør mere end en ottendedel af landets areal. Hvis det lykkes Rusland at erobre Ukraine, er mange moldavere således bange for, at Moldavien ville være det næste mål rusland.
Langt størstedelen af det moldaviske folk kigger mod vest, og vil gerne knytte kontakter i Vesten. Det har bl.a. medført, at Y´s Men International i 2017 startede en klub i Moldaviens hovedstad Chisinau. Og i november 2021 startede to klubber i byerne Criuleni og Orhei, begge med 15 medlemmer hver. Når en ny klub startes, skal der være en moderklub, der så at sige hjælper den nye klub til at blive en del af bevægelsen Y´s Men International. En af klubberne i Aalborg, Aalborg3, der hører hjemme i KFUM-hallen i Hasseris, er således moderklub for den nye klub Orhei. Y´s Men i Moldavien har allerede meddelt, at de har nr. 4 og 5 klub klar til at blive chartred (den officielle start). Der er tale om nye klubber i byerne Arnenii Noi og Cimislia. Meget tyder på, at bevægelsen i de kommende år kan starte mange nye klubber i Moldavien.