SEND EN MAIL OG STYRK KLUBLIVET

Tekst:// John Skovhus Nielsen

I Odense Y´s Men´s Club fik et medlem den gode ide i disse virustider, at vi kunne sende en klubmail til andre klubmedlemmer. Der blev omtalt den daglige morgensang på DR 1 med Phillip Faber. Senere opdagede flere, at der også var sang med Danmarks Radios Pigekor også med Phillip Faber på DR 2, samt at der hver fredag er fællessang på DR 1 kl. 20,00 – 21,00. Flere og flere er kommet med til morgensang alene, hvor man efter fællessangen kan sende sine klubkammerater en venlig tanke!

Ca. 20 af klubben 26 medlemmer har sendt en mail med oplysninger om, hvordan man nu lever livet uden, at vi kan mødes i klubben. Man fortæller om de positive og gode oplevelser med eller uden partner. Flere fortæller om den måde de nu køber ind på, eller hvordan man kan fejre en fødselsdag hver for sig, ved at man spiser en planlagt fælles middag hjemme hver for sig. Foråret er på vej med masser af sol, fugle der pipper i haven, små insekter kommer frem Mariehøns, myre, fluer o.s.v. Påskeblomster springer ud, og andre er godt på vej. Man kan begynde sit havearbejde, eller få ryddet op, hvor der længe har trængt til det. Andre dyrker deres slægtsforskning, eller skriver på deres livshistorie mv.

Alle glæder sig til, når vi igen kan mødes i klubben til møder, i forskellige udvalg, eller i genbutikken. Vi kan i denne tid bruge livet til, at vi funderer over livet muligheder og begrænsninger, derved kan man måske flytte sine grænser og få inspiration til ændringer og leve livet på en anden måde. Og så kan vi glæde os til gensynet til fællesskabet og samværet i klubben.

Tilbage til nyhedslisten