Julehilsen fra FAROS i Grækenland

Kære Y’s Men’s klubber Danmark

 

I denne juletid vil vi benytte lejligheden til at ønske glædelig jul, og komme med en julehilsen fra Faros. Året 2020 har været et specielt år for alle, og i Grækenland har corona-pandemien, også sat sine aftryk. Vi har i løbet af året haft mulighed for at hjælpe uledsagede flygtningebørn og -unge blandt andet gennem opsøgende gadeplansarbejde og uddeling af nødhjælpstasker i vores drop-in center. Udover uddeling af basale fornødenheder har ønsket været at børnene må blive mindet om, at selvom livet på gaden er utrygt og ensomt, er der stadig nogen der tænker på dem.

Vi ønsker igen at takke for støtten gennem regionsprojektet 18/19 som vi bygger videre på - herigennem har I været med til at skabe håb for uledsagede hjemløse flygtningebørn.

Tilbage til nyhedslisten