Mange personer er aktive som frivillige i ungdomsgrupper, foreninger eller i andre lokale sammenhænge. Det er personer, som alt for sjældent får den store tak og anerkendelse, som de virkelig fortjener. Derfor har vi i år uddelt lederprisen på vores fødselsdag tirsdag den 28. maj.
Alle kandidater til lederprisen var inviteret til fest denne aften med lagkage og indslag om deres arbejde blandt børn og unge, og vi fotalte om vores støtte til foreninger mm.
I forbindelse med fejringen af klubbens 64-års fødselsdag uddelte vi lederpriser samt en donation.
Lederpriserne på hver kr. 4.000 gik til følgende:
Carrie Acton Harritsø fra DDS - Karen Jeppe Gruppe og Stefan Børgesen Keller MTB Gedved.
Donationen på kr. 10.000 gik til DHIF, klub for handicapidræt, som ledes af Benny Petersen.