Håndsrækning kan hjælpe Corona-ramte gennem krisen

Mission Øst har hjulpet over 174.000 mennesker til at klare sig gennem Corona-krisen. Men flere 300.000 venter fortsat på nødhjælp.

Hverdagen er erstattet af usikkerhed, smittekæder og frygt. Men ingen mere udsatte end flygtninge, fordrevne og fattige i samfund, hvor sundhedssystemet i forvejen er brudt sammen. Nu kæmper de ikke kun mod Corona, men også mod sult. Butikker er lukket, jobs forsvundet, forsyninger afbrudt. Det er endnu sværere at skaffe det daglige brød på bordet. 

- Udviklingen er dybt bekymrende. Vi har sat ind med alle de midler, vi har til rådighed. De er nu ved at være udtømt. Vi har hjulpet ca. 174.000 mennesker i vores indsatsområder, men flere 300.000 venter fortsat på nødhjælp, skriver Mission Øst i et donorbrev med oplysning om, at 10 familier kan få mad og hygiejneartikler til en måned for 3.500 kroner.

Mission Øst arbejder bl.a. i Afghanistan, Irak, Libanon, Nepal, Syrien og Tadsjikistan.

- Uddeling af fødevarer og hygiejnekits vil både hjælpe dem gennem krisen og bremse smitten, tilføjer konstitueret generalsekretær Peter Drummond Smith.

https://missioneast.org/

Tilbage til nyhedslisten