Corona, Corona og atter Corona. Det har været en meget stor klods om klublivet i Gudenåens YMC og sikkert også i mange andre det sidste år.
Programmet for 2021 var klar og alle medlemmer havde dette. Men så medio oktober blev der atter lukket ned for foreningslivet i DK. Det betød, at vi måtte aflyse mange klubaftener, - bl.a. international kirkedag, hvor der max måtte være 35 personer i den kirke vi havde planlagt og aftalt med præsten. Nytårskuren i klubben blev ligeledes aflyst, og vi modtog meddelelse om, at distrikt arrangementet 03. februar også blev aflyst. Og noget som alle havde set meget frem til, venskabsbesøget i Sorø-Dianalund blev, som sidste år aflyst! Siden medio oktober 2020 har vi Gudenåens YMC ikke været samlet! Næsten ½ år. Vi var mange som savnede det sociale klubliv, - det at være sammen og få en udbytterig aften igen.
Hvad gør man så?
Da muligheden for at sportsaktiviteter og foreninger måtte samles 25 personer udendørs, var vi ikke sen til at sende en mail rundt til alle medlemmer, med få dages varsel, at vi kunne mødes i den skønne (men kolde) natur og gå en tur og drikke medbragt kaffe sammen. Nogen var desværre forhindret denne dag p.g.a. forskellige årsager, men halvdelen af klubben kunne samles ved Rørbæk Sø.
En rigtig hyggelig eftermiddag, med ca. 4 gr. Celsius, overskyet og stærk blæst, stor gensynsglæde, blev til et nyt minde for klubben, og det blev aftalt, at vi igen ville mødes den 20. marts, et andet sted, hvis restriktionerne tillod det.
Jeg kan kun anbefale andre at gøre noget i samme retning. Det er vigtig i denne tid at holde sammen også i klublivet.