I marts måtte vi i MAF modtage vores danske udsendte fra Madagaskar halvanden uge tidligere end planlagt. Virussen raser i hele verden, og Madagaskar er ingen undtagelse. Fly fra og til udlandet er helt stoppet med at flyve, og familien var heldig at komme med et af to ekstra fly, der blev sat ind for at sende europæerne hjem.
Hovedveje ud af hovedstaden Antananarivo er barrikaderet med pansrede køretøjer, og der er meget politi på gaderne. Landets præsident og regering vil styre landet med udvidet magt i en periode på femten dage. I Antananarivo og havnebyen Toamasina er der erklæret et udgangsforbud mellem 20.00 om aftenen til 05.00 om morgenen, og der er indført strenge bevægelsesbegrænsninger i løbet af dagen.
Der er ikke længere mulighed for at benytte offentlig transport, taxa eller at krydse grænsen til disse byer. Skole og universiteter er lukkede, men private virksomheder har fået lov til at arbejde videre.
I et land, hvor de fleste mennesker lever af den daglige indkomst, er det næsten umuligt at forvente, at folk bliver hjemme. Madagaskar er, som mange andre afrikanske lande, meget sårbar over for fuld nedlukning. Går gasserne ikke på arbejde, er der ikke en krone at leve for – det er livstruende for familierne i landet.
I Madagaskar har man bekæmpet både pest og kolera, og deres indbyggede resistens mod malaria skaber en forhåbning om, at de ikke er så modtagelige over for Covid-19, som man ellers kan frygte. Naturligvis spekulerer folk på, om traditionel urtemedicin vil have en positiv effekt i kampen mod virussen. Og nogle håber, at en god klassisk blanding af citron, hvidløg og ingefær vil hjælpe.
De ved dog, at mange gassere har svækket immunforsvar på grund af næringsfattige fødevarer, og mange mennesker under 60 år har underliggende sygdomme – dels på grund af en stressende livssituation, dels på grund af utilstrækkelig mad, men også på grund af andre årsager.
Det er svært at forstå, hvordan en virus kan betyde så meget over hele verden, og svært at forstå, hvordan konsekvenserne kan se så forskellige ud fra land til land.
Vi håber, at I vil tænke på Madagaskar og måske bede en bøn for de mennesker, der lever fra dag til dag, om at de fortsat må finde måder at forsørge familierne på. Send også gerne en kærlig tanke til vores udsendte, som blev hevet meget brat ud af deres tilværelse på Madagaskar, og for de MAF-udsendte der er tilbage og holder arbejdet kørende.