50-års jubilarer i de danske klubber i marts 2022

Af: Villy Mølgaard

Y´s Men bevægelsens generalsekretær Jose Varghese har bedt os pr. 15. marts undersøge hvor mange 50-årsjubilarer vi har i Danmark i året for Bevægelsens 100 årsjubilæum.

Denne undersøgelse er nu slut, men skulle nogen være glemt, må I gerne kontakte mig, og jeg vil sørge for, at informationerne når til vores historiker Debbie Redmond, der står for bevægelsens arkiv, der siden 1998 har været en del af Minnesota Universitet.

Efter at Debbie Redmond har modtaget det danske resultat, har hun meddelt, at der nu er registreret over 200 stk. 50-års jubilarer (Golden Members) på verdensplan. De 75 er fra Danmark, hvor 37 klubber har mindst én jubilar. Følgende fem klubber har hver fire jubilarer: Aars, Hjørring, Kalundborg, Skjern og Thisted. Seks klubber har 3 jubilarer hver, 11 klubber har to jubilarer hver og 15 klubber har hver én jubilar.

Blandt jubilarerne er de ældste 94 år. Her er der to. Den yngste jubilar er på 73 år. De fleste jubilarer er i firserne. Det er et stort plus for Y´s Men Bevægelsen at gennemsnitslevealderen har været stigende.

Tilbage til nyhedslisten