På kurset, der indledes i dag og slutter på fredag, får deltagerne trænet deres færdigheder og øget deres viden om sikkerhed ved bedøvelse af særligt børn. Nogle af kursusdeltagerne vil modtage ekstra træning som instruktører, så de kan fortsætte med at undervise endnu flere kolleger.
På den måde opbygger Mercy Ships kapaciteten i Guinea og forbedrer adgangen til mere sikker anæstesi for lokale patienter, også efter hospitalsskibet har forladt Conakry havn.
Det er bidrag fra Danmark, der muliggør, at kurset kan afholdes. Det er anden gang, kurset finder sted i Guinea – senest var i december måned 2018. Ud af de 33 lokale fagpersoner, der deltog sidst, indgår fire som undervisere på denne uges kursus og giver dermed deres viden videre til nye kursister.