1.1 mil. blev doneret bort til mange gode formål da Alderslyst Y´s Men´s Club fejrede klubbens 44 års fødselsdag.

Alderslyst Y´s Men´s Club har mange tradition, en af dem er at markere klubbens fødselsdag med en fest og i år skete det sammen med indbudte fra 44 organisationer. Klubben har flere aktiviteter der give et afkast, af dem er Y´s Men´s Genbrug på A.C. Illums Vej langt den største og årsag til at store donationer kan lade sig gøre. Den største donation på 97.000 kr. modtog regionsleder Bjarne Hyldgaard på vegne af Region Danmark.

Aftenen blev indledt med at Præsident Gustav Madsen bød velkommen til en veloplagt forsamling, 130 var mødt frem.

Klubbens motto er ”Frivilligt arbejde der nytter” og det kom til udtryk da klubben donerede pæne beløb bort til indbudte organisationer. Mange repræsentanter takkede og fortalte hvad pengene skulle anvendes til og at det ville nytte alle steder.

Donationerne var søgt til mange gode formål, lokalt, nationalt og globalt. En stor portion blev doneret til lokale formål og af dem kan nævnes det kirkelige børne - og ungdomsarbejde.

Af organisationer der modtog støtte kan blandt andet nævnes: FDF, KFUM Spejderne, De Grønne Pigespejdere, Diakonhøjskolen, FDF Møgelø, Silkeborg Højskole, KFUM´s Sociale Arbejde, KFUM´s Soldaterhjem, Mission Afrika, Menighedsplejen i Gødvad og Alderslyst sogne, MAF, Liberia Projekt, SOS Børnebyerne, projekter i Albanien og Kosovo, Spejderhistorisk Museum og KFUM Sekretær og mange flere.